Kategori: Uncategorized

Hybridbiler kombinerer to forskellige måder at drive bilen på. Typisk har bilen både en almindelig benzinmotor og en elmotor med et batteri.

Men hvordan virker hybrid biler egentlig i praksis?

Det korte svar er, at en hybridbil automatisk skifter mellem elmotoren og benzinmotoren – eller bruger begge samtidig – alt efter kørslen og hvor meget energi der er på batteriet.

Formålet er blandt andet at udnytte energien bedre og reducere bilens brændstofforbrug.

Hvad er en hybridbil?

En hybridbil har både en forbrændingsmotor og en elektrisk motor.

I en almindelig hybridbil – også kaldet en HEV – er batteriet betydeligt mindre end i en ren elbil. Til gengæld behøver du ikke sætte bilen i en ladestander for at oplade den.

Bilen sørger selv for at oplade hybridbatteriet under kørslen.

Det sker blandt andet, når bilen bremser.

Hvordan kører en hybridbil?

Når du kører, styrer bilens elektronik automatisk, hvilken motor der skal bruges.

Ved langsom kørsel kan en fuld hybrid eksempelvis køre korte strækninger udelukkende ved hjælp af elmotoren. Når der er behov for mere kraft, kan benzinmotoren starte.

Benzinmotoren og elmotoren kan også arbejde sammen, eksempelvis når bilen accelererer.

Som fører behøver du normalt ikke selv bestemme, hvilken motor der skal være aktiv. Bilen forsøger automatisk at vælge den mest hensigtsmæssige kombination.

Hvordan oplader en hybridbil sit batteri?

En af de smarte ting ved en almindelig hybridbil er, at den ikke behøver at blive sat i en ladestander.

Batteriet kan blandt andet oplades ved hjælp af regenerativ bremsning, også kaldet rekuperation.

Når bilen sænker farten eller bremser, kan elmotoren fungere som en generator. Noget af bilens bevægelsesenergi bliver dermed omdannet til elektricitet og sendt tilbage til batteriet.

I en traditionel benzinbil går en større del af denne energi tabt som varme fra bremserne.

Hybridbilen kan altså genbruge noget af den energi, der ellers ville gå tabt.

Skal en hybridbil oplades?

Det afhænger af, hvilken type hybridbil du har.

En almindelig hybridbil (HEV) skal ikke tilsluttes en ladestander. Batteriet bliver opladet under kørslen.

En plugin-hybrid (PHEV) har derimod et større batteri, som kan oplades med et kabel fra eksempelvis en ladeboks eller offentlig ladestander.

En plugin-hybrid kan derfor typisk køre væsentligt længere på ren elektricitet end en almindelig hybridbil.

Hvad er forskellen på hybrid og mild hybrid?

Der findes flere forskellige typer hybridbiler, og forskellene kan være ret store.

En mild hybrid har en mindre elmotor og et mindre batteri. Elmotoren hjælper benzin- eller dieselmotoren, eksempelvis under acceleration, men bilen kan normalt ikke køre alene på elmotoren.

En fuld hybrid har en kraftigere elektrisk drivlinje og kan i visse situationer køre udelukkende på strøm.

En plugin-hybrid går endnu længere og har et større batteri, som kan oplades udefra.

Man kan derfor groft opdele hybridbiler i tre typer:

• Mild hybrid (MHEV): Elmotoren hjælper forbrændingsmotoren.
• Fuld hybrid (HEV): Kan køre korte strækninger på el og oplader selv batteriet.
• Plugin-hybrid (PHEV): Har et større batteri, der kan oplades med et kabel.

Hvorfor bruger hybridbiler mindre brændstof?

Hybridteknologien kan især være effektiv ved kørsel med mange opbremsninger og accelerationer.

Ved eksempelvis bykørsel kan bilen udnytte elmotoren ofte, mens energi fra opbremsninger kan sendes tilbage til batteriet.

Når bilen holder stille, kan forbrændingsmotoren også slukkes, så der ikke bruges brændstof unødvendigt.

Hvor meget brændstof man reelt sparer, afhænger dog både af bilen og den måde, man kører på.

Er en hybridbil det samme som en elbil?

Nej.

En ren elbil har ingen benzin- eller dieselmotor. Den drives udelukkende af elektricitet fra et batteri, som skal oplades.

En hybridbil har derimod både en elektrisk drivlinje og en forbrændingsmotor.

Hybridbilen kan derfor ses som en kombination af teknologien fra en traditionel bil og en elbil.

Hvordan virker hybrid biler så?

En hybridbil fungerer altså ved at kombinere en forbrændingsmotor med en elmotor og et batteri.

Bilens computer styrer automatisk, hvornår elmotoren og forbrændingsmotoren skal bruges. Samtidig kan bilen genvinde noget af energien under opbremsning og gemme den som elektricitet i batteriet.

Har du en almindelig fuld hybrid, behøver du ikke selv oplade batteriet. Har du derimod en plugin-hybrid, kan bilen sættes til en ladeboks og køre længere strækninger på ren strøm.

Det er netop kombinationen af de to drivlinjer, der gør en hybridbil til en hybrid.

BYD er blevet et populært bilmærke på det danske marked, særligt når det gælder elbiler. Men hvor kommer BYD biler egentlig fra?

Det korte svar er: BYD kommer fra Kina. Virksomheden har hovedsæde i Shenzhen i Guangdong-provinsen i det sydlige Kina og har sine rødder i den kinesiske teknologi- og batteriindustri.

BYD er altså et kinesisk bilmærke – både når det gælder virksomhedens oprindelse og ejerskab.

Hvilket land kommer BYD fra?

BYD kommer fra Kina.

Virksomheden blev grundlagt i Shenzhen i 1995 og begyndte oprindeligt som producent af genopladelige batterier. Dengang havde BYD blot 20 medarbejdere.

Biler var derfor slet ikke virksomhedens oprindelige hovedområde.

Det ændrede sig i 2003, hvor BYD gik ind i bilindustrien. To år senere blev BYD F3 lanceret, og siden er bilproduktionen vokset kraftigt.

I dag er BYD en af de helt store producenter af elektrificerede biler på verdensplan.

Hvor bliver BYD biler produceret?

BYD har en stor del af sin bilproduktion i Kina og har en række produktionsanlæg og industriparker.

Men BYD er ikke længere kun en kinesisk producent i geografisk forstand.

Virksomheden har udvidet internationalt og har produktionsaktiviteter flere steder i verden. Derfor kan produktionslandet for en BYD afhænge af den konkrete model og det marked, bilen er produceret til.

Skal BYD biler til Europa produceres i Europa?

BYD har også investeret i europæisk produktion.

Virksomheden annoncerede i 2023, at den ville etablere en fabrik til produktion af elektrificerede personbiler i Szeged i Ungarn.

Det er et vigtigt skridt for BYD, fordi virksomheden dermed kan producere personbiler lokalt i Europa i stedet for udelukkende at importere dem fra fabrikker uden for EU.

BYD havde allerede inden da produktion af blandt andet elektriske busser i Ungarn.

Er BYD en kinesisk bil?

Ja. BYD er et kinesisk bilmærke.

Selvom BYD etablerer fabrikker og andre aktiviteter rundt omkring i verden, ændrer det ikke på virksomhedens oprindelse. BYD Company Limited har fortsat sit hovedsæde i Shenzhen i Kina.

Det kan sammenlignes med europæiske, japanske og amerikanske bilmærker, som også producerer biler i flere forskellige lande uden at ændre mærkets oprindelsesland.

Hvad betyder BYD?

BYD forbindes internationalt med sloganet “Build Your Dreams”.

Virksomheden startede med batterier, men beskæftiger sig i dag med langt mere end biler. BYD arbejder blandt andet med elektronik, batterier, energiløsninger og jernbanetransport.

Erfaringen med batterier har samtidig fået stor betydning for virksomhedens elbiler.

BYD udvikler selv centrale teknologier til sine elektrificerede biler, herunder batterier, elmotorer og effektelektronik.

Hvornår kom BYD til Europa?

BYD har faktisk været til stede i Europa i mange år.

Virksomhedens første europæiske datterselskab blev etableret i 1998. Det var dog først langt senere, at BYD for alvor blev et kendt navn blandt europæiske privatbilister.

I Danmark blev BYD-personbiler introduceret i 2022, og siden er flere forskellige modeller kommet til.

I dag kan danske bilkøbere blandt andet finde mindre BYD-elbiler, sedaner og større SUV’er.

Hvor kommer BYD biler så fra?

BYD biler kommer oprindeligt fra Kina. BYD blev grundlagt i Shenzhen og har fortsat sit hovedsæde i byen.

Virksomheden begyndte som batteriproducent og gik ind i bilindustrien i 2003. Siden er BYD vokset til en global bilproducent.

Selvom BYD er kinesisk, bliver produktionen stadig mere international. BYD har aktiviteter og fabrikker flere steder i verden og har blandt andet investeret i produktion af personbiler i Ungarn.

Så det helt enkle svar på spørgsmålet er: BYD er kinesisk – men BYD biler bliver ikke nødvendigvis altid produceret i Kina.

BYD er på relativt kort tid blevet et synligt bilmærke på de danske veje. Men hvor kommer mærket egentlig fra, og hvem laver BYD biler?

Det korte svar er: BYD-biler bliver lavet af den kinesiske virksomhed BYD, som er en stor producent af elbiler, batterier og andre teknologiske løsninger.

BYD har hovedsæde i Shenzhen i Kina og har udviklet sig fra en batteriproducent til en af verdens største producenter af elektrificerede biler.

Hvad står BYD for?

BYD forbindes i dag med navnet “Build Your Dreams”.

Virksomhedens historie begyndte dog ikke med biler. BYD blev grundlagt i 1995 og beskæftigede sig oprindeligt med genopladelige batterier.

Siden voksede virksomheden betydeligt og bevægede sig ind på flere områder. I 2003 gik BYD ind i bilindustrien, og i dag arbejder koncernen blandt andet med biler, elektronik, batterier, vedvarende energi og jernbanetransport.

Er BYD et kinesisk bilmærke?

Ja. BYD er et kinesisk bilmærke, og virksomhedens hovedsæde ligger i Shenzhen i Kina.

I modsætning til nogle andre bilmærker med europæiske navne og kinesiske ejere er BYD altså oprindeligt kinesisk.

Virksomheden har dog udviklet sig til en international producent med aktiviteter i en lang række lande.

BYD oplyser selv, at virksomheden er repræsenteret på seks kontinenter og i mere end 70 lande.

Laver BYD selv sine batterier?

En af de ting, der adskiller BYD fra mange traditionelle bilproducenter, er virksomhedens store erfaring med batterier.

BYD begyndte netop som batteriproducent og har siden udviklet sin egen batteriteknologi.

Et af de mest kendte eksempler er Blade Battery, som BYD selv har udviklet. Batteriet anvender lithium-jernfosfat, også kendt som LFP.

Batteriteknologien er derfor en central del af BYD’s biler og en vigtig del af virksomhedens historie.

Hvilke biler laver BYD?

BYD producerer en lang række forskellige biler. I Danmark er mærket især kendt for sine elbiler.

Det danske modelprogram omfatter blandt andet modeller som BYD DOLPHIN SURF, DOLPHIN, ATTO 2, SEAL, SEAL U, SEALION 7 og TANG.

Udvalget spænder dermed fra mindre elbiler til sedaner og store SUV’er.

BYD producerer desuden erhvervskøretøjer og har gennem længere tid produceret elektriske busser. Faktisk kører der også BYD-elbusser i København.

Hvem importerer BYD til Danmark?

Selvom BYD selv producerer bilerne, er det en dansk virksomhed, der står for importen herhjemme.

BYD Danmark er en del af Nic. Christiansen Gruppen, som har hovedsæde i Kolding.

Nic. Christiansen Gruppen blev udpeget som BYD’s danske partner i forbindelse med introduktionen af BYD-personbiler på det danske marked i 2022.

Koncernen står i dag bag den danske import af BYD og en række andre bilmærker.

Hvor bliver BYD biler lavet?

BYD har sin oprindelse og sit hovedsæde i Kina, men virksomheden er efterhånden blevet en global bilproducent med produktionsaktiviteter flere steder i verden.

Det er derfor ikke nødvendigvis korrekt at antage, at enhver BYD-model til enhver tid bliver produceret på den samme kinesiske fabrik.

Virksomhedens internationale produktion er samtidig under fortsat udvikling i takt med, at BYD udvider sin tilstedeværelse på forskellige markeder.

Hvem laver BYD biler?

Det korte svar er altså, at BYD biler laves af den kinesiske teknologikoncern BYD.

Virksomheden blev grundlagt i 1995 og startede med batteriteknologi, inden den i 2003 gik ind i bilindustrien.

I dag er BYD blevet en stor international producent af elektrificerede biler og udvikler samtidig centrale dele af teknologien selv – herunder virksomhedens Blade Battery.

I Danmark importeres BYD-biler af BYD Danmark, som er en del af Nic. Christiansen Gruppen.

Har husstanden fået bil nummer to, kan det være oplagt at bruge den samme Clever-ladeboks til begge biler. Men kan man også bruge det samme Clever-abonnement til flere biler?

Det korte svar er: Nej, et Clever One-abonnement kan som udgangspunkt ikke bruges til flere biler. Hver bil skal have sit eget abonnement, hvis begge biler skal oplades på Clever One.

Til gengæld kan flere biler godt benytte den samme Clever-ladeboks derhjemme.

Kan to biler bruge den samme Clever-ladeboks?

Ja. Har du en Clever-ladeboks installeret hjemme, behøver du ikke nødvendigvis have en separat ladeboks til hver bil.

Den samme ladeboks kan bruges til flere biler.

Det er vigtigt at skelne mellem selve ladeboksen og Clever One-abonnementet. Ladeboksen kan bruges af flere biler, mens Clever One-abonnementet er knyttet til den enkelte bil.

Har familien eksempelvis to elbiler, kan begge biler derfor oplades på den samme ladeboks, men de skal have hver deres Clever One-abonnement, hvis begge skal være dækket af abonnementsløsningen.

Skal man have to Clever-abonnementer til to biler?

Ja, hvis begge biler skal have Clever One, skal der oprettes et abonnement til hver bil.

Clever oplyser direkte, at hvis du beholder din gamle bil, når du får en ny, skal der oprettes et separat abonnement til den nye bil.

Det betyder altså, at du ikke blot kan bruge ladebrikken og abonnementet fra bil nummer ét til fri opladning af bil nummer to.

Får man rabat på Clever til bil nummer 2?

Ja. Clever tilbyder en samlerabat, hvis husstanden har flere biler på opladningsabonnement.

I 2026 er rabatten 400 kr. om måneden på abonnementet til bil nummer 2, når betingelserne for rabatten er opfyldt.

Clever stiller blandt andet krav om, at abonnementerne tilhører samme husstand og er registreret på samme kundenummer og e-mail. Der skal desuden være mindst én elbil på abonnement.

Det kan derfor være væsentligt billigere at tilføje bil nummer to end blot at købe to helt separate løsninger.

Kan bil nummer 2 bruge Clever Go i stedet?

Ja. Det er ikke nødvendigt at have Clever One til begge biler.

Clever beskriver selv en løsning, hvor man eksempelvis har Clever One til den bil, der kører mest, mens bil nummer to benytter Clever Go og betaler for opladningen efter forbrug.

Det kan være en interessant løsning, hvis bil nummer to kun kører få kilometer og derfor ikke har et stort behov for opladning.

Om det bedst kan betale sig med to abonnementer eller betaling efter forbrug, afhænger derfor af, hvor meget de to biler bliver brugt.

Hvad hvis man har Clever Box?

Reglerne er anderledes, hvis du har Clever Box.

Her har du et serviceabonnement på selve ladeboksen frem for et abonnement med fri opladning til en bestemt bil. Derfor kan du oplade flere biler på boksen og betale for den strøm, der bliver brugt.

Det er altså vigtigt at vide, hvilken Clever-løsning du har, når du skal finde ud af, hvordan bil nummer to kan oplades.

Kan man lade flere biler på et Clever-abonnement?

Du kan godt lade flere biler på den samme Clever-ladeboks, men du kan ikke bruge ét Clever One-abonnement som abonnement til flere biler.

Hvis begge biler skal have Clever One, skal hver bil have sit eget abonnement.

Har husstanden mindst én ren elbil, tilbyder Clever i 2026 en rabat på 400 kr. om måneden på abonnementet til bil nummer 2, når betingelserne er opfyldt.

Alternativt kan du have Clever One på den ene bil og eksempelvis Clever Go på den anden. Hvilken løsning der bedst kan betale sig, afhænger især af, hvor meget bil nummer to kører og skal oplades.

MG er et bilmærke med britiske rødder, men de MG-biler, du kan købe i dag, bliver ikke længere produceret af en britisk bilproducent.

MG-biler laves i dag af den kinesiske bilkoncern SAIC Motor, som ejer bilmærket MG. Bilerne produceres hovedsageligt i Kina, mens udvikling og design blandt andet foregår i Shanghai og London.

Så selvom MG oprindeligt er et britisk bilmærke, er moderne MG-biler i praksis kinesisk producerede.

Hvem ejer MG?

MG er ejet af SAIC Motor, også kendt som Shanghai Automotive Industry Corporation.

SAIC Motor er en stor kinesisk bilkoncern med hovedsæde i Shanghai. Ud over MG er koncernen involveret i en række andre bilmærker og bilvirksomheder.

Ifølge MG selv omfatter SAIC Motors aktiviteter blandt andet mærker som MG, Roewe og Maxus samt samarbejder som SAIC Volkswagen og SAIC-GM.

Det er altså en meget stor bilproducent, der står bag de moderne MG-modeller.

Er MG kinesisk eller britisk?

Svaret er faktisk lidt af begge dele.

MG har britisk oprindelse. Historien går tilbage til Morris Garages i Oxford, og MG-mærket blev etableret i 1924. Mærket blev især kendt for sine små og sportslige britiske biler.

I dag er ejerskabet imidlertid kinesisk.

Det betyder, at man kan beskrive MG som et bilmærke med britisk historie og identitet, men med en kinesisk ejer og producent.

Hvor bliver MG-biler produceret?

Ifølge MG Motor Danmark bliver bilerne produceret hos moderselskabet SAIC Motor i Kina.

MG oplyser samtidig, at bilerne udvikles i designstudier i både London og Shanghai. Der er dermed stadig en europæisk forbindelse til mærket, selvom produktionen og ejerskabet ligger hos SAIC Motor.

De MG-modeller, man møder på de danske veje i dag, skal derfor ikke forveksles med de klassiske britisk producerede MG-sportsvogne.

Hvem laver MG-elbiler?

Det er også SAIC Motor, der står bag MG’s moderne elbiler.

MG har i de senere år især gjort sig bemærket på det europæiske marked med elektrificerede biler. Det gælder blandt andet modeller som MG4 og en række elektriske SUV’er.

Det gamle MG-navn bliver dermed brugt på en helt ny generation af biler, hvor elektrificering og moderne teknologi spiller en langt større rolle end tidligere.

Hvem står bag MG i Danmark?

I Danmark varetages importen af MG Motor Danmark A/S, som er en del af Nellemann Automotive Distribution.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem producenten og den danske importør.

SAIC Motor ejer MG og producerer bilerne, mens MG Motor Danmark står for importen af MG-biler til det danske marked.

Så hvem laver MG biler?

Det korte svar er: MG-biler laves af den kinesiske bilproducent SAIC Motor.

MG begyndte som et britisk bilmærke i 1924, men mærket er i dag ejet af SAIC Motor i Shanghai. De moderne MG-biler produceres i Kina, mens design og udvikling også har forbindelse til MG’s designstudie i London.

Så ser du en ny MG på de danske veje, er der tale om en bil med et klassisk britisk mærkenavn, men en moderne kinesisk producent bag sig.

Hvis du ejer en bil i Danmark, skal den med jævne mellemrum til periodisk syn. Men hvor tit skal biler synes, og hvornår skal en helt ny bil til syn første gang?

For en almindelig personbil er hovedreglen ganske enkel: Bilen skal synes første gang 4 år efter første indregistrering og derefter hvert 2. år.

Det gælder for almindelige personbiler med plads til højst 9 personer.

Hvornår skal en ny bil synes?

En fabriksny bil skal normalt ikke synes de første fire år.

Hvis du eksempelvis køber en ny bil, som bliver indregistreret første gang i 2026, vil den som udgangspunkt skulle til sit første periodiske syn i 2030.

Efter det første syn skal bilen normalt synes hvert andet år.

Det kan eksempelvis se sådan ud:

• Første indregistrering: 2026
• Første syn: 2030
• Andet syn: 2032
• Tredje syn: 2034
• Fjerde syn: 2036

Herefter fortsætter bilen som udgangspunkt med at blive indkaldt til periodisk syn hvert andet år.

Hvorfor skal biler til syn?

Et periodisk bilsyn skal kontrollere, om bilen lever op til de gældende krav til blandt andet sikkerhed og miljø.

Under synet bliver en række vigtige dele af bilen kontrolleret. Det omfatter blandt andet bilens bremser, styretøj, dæk, lygter, reflekser, hjulophæng og støddæmpere.

Der bliver også foretaget relevante kontroller af blandt andet bilens udledning.

Formålet er at opdage fejl og mangler, som kan påvirke trafiksikkerheden eller miljøet.

Hvordan ved man, hvornår bilen skal synes?

Du behøver ikke selv holde styr på hele bilens synshistorik.

Færdselsstyrelsen sender normalt en indkaldelse til periodisk syn 8 uger før synsfristen.

Du kan også selv slå bilen op i Motorregistret ved hjælp af bilens registreringsnummer eller stelnummer. Her kan du se den konkrete synsfrist for bilen.

Det kan især være en god idé, hvis du har købt en brugt bil og er usikker på, hvornår den skal synes næste gang.

Hvad sker der, hvis bilen ikke går gennem syn?

Det er ikke alle biler, der bliver godkendt med det samme.

Hvis synshallen finder væsentlige eller farlige fejl, kan bilen skulle til omsyn. Det betyder, at fejlene skal repareres, hvorefter bilen skal kontrolleres igen.

Det kan eksempelvis være problemer med bilens lygter, bremser, dæk eller andre sikkerhedsmæssige dele.

I alvorlige tilfælde kan der også blive fastsat begrænsninger for, hvordan bilen må bruges, eller gives kørselsforbud.

Kan man udsætte synet?

Som udgangspunkt skal bilen synes inden den synsfrist, der er fastsat.

Færdselsstyrelsen kan kun give udsættelse i særlige tilfælde, og mulighederne er begrænsede. Er synsfristen allerede overskredet, kan man ikke efterfølgende få fristen udsat.

Hvis bilen ikke skal bruges, kan det derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at afmelde den.

Gælder samme synsregler for alle biler?

Nej. Reglerne afhænger af køretøjstypen.

En almindelig personbil skal normalt synes første gang efter 4 år og derefter hvert andet år. Andre køretøjer kan have andre intervaller.

Eksempelvis skal visse lastbiler og store personbiler til periodisk syn hvert år. Der findes også særlige regler for blandt andet veterankøretøjer.

Hvor tit skal biler synes?

For en almindelig personbil kan reglerne altså opsummeres meget enkelt:

En ny bil skal normalt synes første gang efter 4 år. Derefter skal bilen synes hvert 2. år.

Er du i tvivl om, hvornår netop din bil skal til syn, er det en god idé at slå registreringsnummeret op i Motorregistret. Her kan du finde den konkrete synsfrist for bilen.

Alle biler i Danmark skal som udgangspunkt til syn med jævne mellemrum. Synet skal være med til at sikre, at bilerne på de danske veje er sikre og lever op til de gældende krav.

Men hvor ofte skal en bil egentlig synes?

For en almindelig personbil gælder en forholdsvis enkel regel: Første syn er normalt efter 4 år, og derefter skal bilen synes hvert 2. år.

Hvornår skal en ny bil synes første gang?

Køber du en fabriksny personbil, behøver du ikke tænke på periodisk syn med det samme.

En almindelig personbil skal som udgangspunkt indkaldes til sit første periodiske syn 4 år efter, at bilen blev indregistreret første gang.

Det betyder eksempelvis, at en ny bil, der bliver indregistreret i 2026, normalt først skal til periodisk syn i 2030.

Hvor ofte skal bilen synes derefter?

Efter det første syn bliver intervallerne kortere.

Når en almindelig personbil først har været til sit 4-års syn, skal den som udgangspunkt til periodisk syn hvert andet år.

En bil kan derfor eksempelvis følge denne tidsplan:

• Bilen indregistreres første gang i 2026
• Første periodiske syn i 2030
• Næste syn i 2032
• Derefter i 2034, 2036 osv.

Det fortsætter som udgangspunkt, så længe bilen er indregistreret og omfattet af reglerne om periodisk syn.

Hvorfor skal biler synes?

Formålet med et bilsyn er blandt andet at kontrollere, om bilen er i forsvarlig stand og lever op til de gældende regler.

Ved synet bliver en række af bilens vigtigste dele kontrolleret. Det gælder eksempelvis bremser, styretøj, lygter, dæk og andre sikkerhedsmæssige forhold.

Synet kan derfor opdage fejl, som kan have betydning for både føreren, passagererne og andre trafikanter.

Hvad sker der, hvis bilen ikke går gennem syn?

Det er ikke sikkert, at bilen bliver godkendt ved første forsøg.

Hvis synsvirksomheden finder fejl på bilen, afhænger det videre forløb af, hvor alvorlige fejlene er. Bilen kan eksempelvis blive godkendt med krav om, at bestemte fejl bliver rettet, eller den kan blive indkaldt til et omsyn.

Ved alvorlige eller farlige fejl kan der gælde begrænsninger for brugen af bilen, indtil fejlene er blevet udbedret.

Hvad er et omsyn?

Et omsyn er en ny kontrol af bilen efter det oprindelige syn.

Hvis bilen ikke kan godkendes ved det første syn, og der kræves omsyn, skal de konstaterede fejl først repareres. Herefter kontrollerer synsvirksomheden blandt andet, om fejlene er blevet udbedret korrekt.

Det er derfor en god idé at sørge for, at bilen er i orden, inden man kører til syn.

Kan man få bilen synet før tid?

Ja. Du behøver ikke nødvendigvis vente til sidste øjeblik med at få bilen synet.

Du kan få bilen synet hos en godkendt synsvirksomhed, og det kan være praktisk at bestille tid i god tid, så du ikke risikerer at overskride synsfristen.

Den konkrete frist for bilen kan ses i Motorregistret.

Hvor ofte skal en almindelig bil så til syn?

For de fleste almindelige personbiler er reglen nem at huske:

Første periodiske syn efter 4 år – derefter syn hvert 2. år.

Der findes særlige regler for visse typer køretøjer, så hvis der eksempelvis er tale om veteranbiler, taxier eller andre særlige køretøjer, kan synsintervallet være anderledes.

Hvis du er glad for biler, har du måske overvejet, om der egentlig findes en grænse for, hvor mange biler man må eje i Danmark. Må man eksempelvis have fem, ti eller måske endnu flere biler stående i sit navn?

Det korte svar er: Der er som udgangspunkt ikke en fast grænse for, hvor mange biler en privatperson må eje i Danmark.

Du kan derfor godt eje flere biler på samme tid, så længe reglerne omkring registrering, forsikring og afgifter bliver overholdt.

Kan man have flere biler registreret i sit navn?

Ja. Som privatperson kan du være registreret som ejer af flere forskellige biler i Motorregistret.

Når du køber en bil, skal den som udgangspunkt omregistreres til den nye ejer. Ifølge Motorstyrelsen har køberen ansvaret for at få et køretøj omregistreret eller afmeldt senest fire hverdage efter købet.

Der er altså ikke noget problem i eksempelvis at have både en almindelig hverdagsbil, en familiebil og en veteranbil registreret i sit navn.

Hvad koster det at eje flere biler?

Selvom der ikke er en bestemt grænse for antallet af biler, kan det naturligvis blive dyrt at have mange biler.

For hver indregistreret bil kan der blandt andet være udgifter til:

• Forsikring
• Periodisk ejerafgift
• Service og reparationer
• Syn
• Brændstof eller strøm
• Dæk og øvrig vedligeholdelse

Derudover skal bilen naturligvis være lovligt registreret og have nummerplader, hvis den skal bruges på offentlig vej.

Hvis du har flere biler, kan de samlede faste udgifter derfor hurtigt blive betydelige.

Skal alle biler være forsikret?

En bil skal have den lovpligtige ansvarsforsikring, når den er indregistreret og har nummerplader.

Ansvarsforsikringen dækker de skader, som bilen kan forvolde på andre personer eller deres ting. Mange vælger derudover en kaskoforsikring, som blandt andet kan dække skader på ens egen bil.

Hvis du ejer flere indregistrerede biler, skal du derfor være opmærksom på forsikringen af hver enkelt bil.

Danske familier med flere biler

Det er faktisk langt fra usædvanligt at have mere end én bil i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik havde omkring 525.000 danske familier to biler i 2026, mens cirka 82.000 familier havde tre biler. Derudover var der omkring 21.000 familier med rådighed over mere end tre biler.

Det viser, at selvom én bil stadig er det mest almindelige blandt familier med bil, findes der også mange danske husstande med to, tre eller flere biler.

Er der så overhovedet en maksimal grænse?

Som udgangspunkt nej. Der findes ikke en almindelig regel, der siger, at en privatperson eksempelvis højst må eje fem eller ti biler.

Du kan derfor godt være ejer af en større bilsamling.

Det vigtige er i stedet, at reglerne for de enkelte biler bliver overholdt. Skal bilerne være indregistreret og bruges på vejene, følger der blandt andet krav og udgifter til registrering, forsikring og afgifter.

Kort sagt: Du må som udgangspunkt eje lige så mange biler, som du ønsker og har råd til.

Når man køber en bil i Danmark, betaler man ikke kun for selve bilen. En del af bilens pris kan bestå af registreringsafgift, og efter bilen er kommet på vejen, skal der som regel også betales en løbende ejerafgift.

Men hvor høj er afgiften på biler egentlig?

Hvad er registreringsafgift?

Registreringsafgift er den afgift, der som udgangspunkt betales, første gang en bil bliver indregistreret i Danmark. Køber du en ny bil hos en dansk bilforhandler, er registreringsafgiften normalt allerede indregnet i den pris, du ser hos forhandleren.

Importerer du selv en bil fra udlandet, skal der også beregnes og betales dansk registreringsafgift.

Hvor høj er registreringsafgiften i 2026?

For almindelige personbiler beregnes registreringsafgiften i 2026 i forskellige trin ud fra bilens afgiftspligtige værdi.

Satserne er:

• 25 % af de første 76.400 kr.
• 85 % af værdien mellem 76.400 kr. og 237.400 kr.
• 150 % af værdien over 237.400 kr.

Det betyder dog ikke, at man bare kan tage bilens pris hos forhandleren og gange den med en bestemt procentsats.

Beregningen er mere kompliceret, fordi blandt andet bilens CO2-udledning samt forskellige fradrag og tillæg kan påvirke den endelige registreringsafgift.

CO2 påvirker bilens afgift

Hvor meget CO2 bilen udleder, har betydning for registreringsafgiften. I 2026 gives der et CO2-tillæg på 294 kr. pr. gram for de første 107 gram CO2 pr. kilometer.

For udledning mellem 107 og 137 gram stiger satsen til 587 kr. pr. gram, mens der for udledning over 137 gram beregnes 1.115 kr. pr. gram.

Derudover gives der et almindeligt bundfradrag i registreringsafgiften på 25.500 kr. for personbiler i 2026.

Er der registreringsafgift på elbiler?

Ja, elbiler kan også være pålagt registreringsafgift, men de har særlige afgiftsregler.

I 2026 betales kun 40 % af den registreringsafgift, der først beregnes efter de almindelige regler for nul-emissionsbiler. Derudover er der et særligt bundfradrag.

Det betyder i praksis, at mange billigere og mellemklasse-elbiler kan have en meget lav eller ingen registreringsafgift, mens dyrere elbiler kan blive pålagt registreringsafgift.

De særlige regler er en af årsagerne til, at elbiler afgiftsmæssigt kan være attraktive sammenlignet med tilsvarende benzin- og dieselbiler.

Der er også en løbende afgift på biler

Registreringsafgiften er ikke den eneste bilafgift i Danmark. Som bilejer skal man som hovedregel også betale en periodisk afgift.

Afhængigt af bilens alder og første registreringsdato kan der være tale om vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift.

For nyere biler afhænger den løbende afgift blandt andet af bilens CO2-udledning. Generelt gælder det, at jo mindre CO2 bilen udleder, desto lavere er den løbende CO2-ejerafgift.

Hvad koster en bil så i afgift?

Der findes altså ikke én fast bilafgift i Danmark.

Registreringsafgiften afhænger blandt andet af bilens værdi, CO2-udledning og drivmiddel. Derudover skal bilejeren normalt betale en løbende ejerafgift.

Derfor kan to biler med nogenlunde samme købspris ende med at have meget forskellige afgifter.

Hvis du vil kende den præcise afgift på en bestemt bil, kan du bruge Motorstyrelsens beregner eller slå bilen op i Motorregistret.

Der kører rigtig mange biler rundt på de danske veje hver eneste dag. Men hvor mange biler er der egentlig i Danmark?

Ifølge Danmarks Statistik var der 2.914.000 personbiler i Danmark pr. 1. januar 2026. Det betyder, at Danmark efterhånden nærmer sig 3 millioner personbiler.

Antallet af biler er steget gennem mange år, og samtidig er der sket store ændringer i, hvilke typer biler danskerne kører i.

Næsten 3 millioner personbiler i Danmark

Ved starten af 2026 var der registreret cirka 2,91 millioner personbiler i Danmark. Det var omkring 49.000 flere end året før, svarende til en stigning på 1,7 procent.

Ser man længere tilbage, bliver udviklingen endnu tydeligere. I 1962 var der omkring 470.000 personbiler i Danmark. Der er altså cirka seks gange så mange personbiler i dag som dengang.

Befolkningen er naturligvis også vokset i perioden, men bilen er samtidig blevet en langt større del af danskernes hverdag.

Antallet af elbiler vokser hurtigt

Det er ikke kun antallet af biler, der ændrer sig. Sammensætningen af den danske bilpark er også under stor forandring.

Elbiler fylder mere og mere på de danske veje. Ved udgangen af juni 2026 var der omkring 659.300 elbiler i Danmark. Det svarede til cirka 22,3 procent af alle personbiler.

Samtidig bliver der færre traditionelle benzin- og dieselbiler. Fra juni 2025 til juni 2026 faldt antallet af benzin- og dieselbiler samlet med omkring 160.600 biler.

Den udvikling forventes at fortsætte i takt med, at flere danskere vælger en elbil, når den gamle bil skal udskiftes.

Hvor mange nye biler bliver der solgt?

Der kommer hvert år mange nye biler ud på de danske veje. I løbet af 2025 blev der registreret omkring 185.400 nye personbiler. Det var 6,9 procent flere end året før.

Også her spiller elbiler en stor rolle. En stadig større del af de nye biler, som danskerne køber, kører på strøm frem for benzin eller diesel.

Hvor mange biler er der så i Danmark?

Det korte svar er altså, at der er omkring 3 millioner personbiler i Danmark.

Det præcise antal ændrer sig hele tiden, efterhånden som nye biler bliver registreret, mens andre bliver afmeldt eller skrottet. Danmarks Statistik opgjorde bestanden til 2.914.000 personbiler ved starten af 2026, og i juni 2026 var den samlede bestand vokset til omkring 2,96 millioner.

Den danske bilpark bliver dermed ikke bare større – den er også midt i en markant omstilling, hvor elbiler udgør en stadig større del af bilerne på vejene.